· I vores dagtilbud i København mødte vi to vidt forskellige pædagoger. En dansk kvinde på ca. 50 (Maren) og en ung kvinde med anden etnisk baggrund i 30’erne (Gamza).
- Maren fulgte de ældre pædagogiske værdier, såsom spise op, smage på maden, hjælpe med at gøre rent, sidde pænt osv. Hun var ”old school” i forhold til opdragelse og læring. Havde en fast forestilling om, hvordan hverdagen skulle forløbe, og hvad børnene skulle kunne på de forskellige alderstrin. Hun gik meget op i at igangsætte aktiviteter, for at udvikle dem motorisk og give dem en god og sjov oplevelse.
- Gamza’s rødder stammer fra Pakistan og dermed er forældre med den samme sociale baggrund eller lignende baggrund kommet til hende, fordi hun er i stand til at indgå i dialog med disse, som ikke kan beherske det danske sprog. De har en større viden og forståelse om de forskellige kulturer, da pædagogerne med anden etnisk baggrund kan lære de andre pædagoger om deres egen kultur. F.eks. hvis børnene kom med en påstand, kunne pædagogerne spørge Gamza.
- I forhold til det mandlige personale oplevede vi, at de var de legende pædagoger. De var dog også pædagogmedhjælpere og studerende.
2. 2. Hvilke livsbetingelser har jeres målgruppe og hvilken betydning har dette for deres identitet og udvikling?
Familierne med anden etnisk baggrund havde ofte ikke tid, overskud, midler eller ressourcer til at tage børnene med på udflugter f.eks. i Djurs Sommerland, og de blev derfor ofte hjemme. Almindelige gåture og skovture var ikke noget de brugte tid på. Vi fik at vide af en af pædagogerne i København, at familierne sjældent kunne finde på at gå ud, når det regnede, og at de heller ikke vidste, hvad gummistøvler var, og at ordet ”gummistøvler” ikke findes på deres sprog.
- I forhold til deres identitet og udvikling har de rig mulighed for at møde ”den danske natur”. Opleve dyrene i skovbunden og dyr der er typisk i Danmark (egern, ugle, ræv), samle agern, kastanjer, blade osv.
3. Hvad er tilbuddets grundlag, indhold og mål med deres pædagogiske indsats i forhold til målgruppen?
Børnene kan få opfyldt krav til forskellighed, få tryghed i børnehaveforløbet og udvikle tolerance, forståelse og respekt over for andre, som er i en anden livssituation end dem selv, f.eks. en anden religion/hudfarve mm.
Børnene er i fokus, og dagtilbuddet søger at sikre, at børnene har det godt med sig selv og deres omgivelser, hvor børnene er trygge ved at komme, og hvor de kan være sammen på hinandens præmisser. Vi sætter dialogen med børnene meget højt. Vi tilgodeser og respekterer den enkelte samtidig med, at vi er opmærksomme på den enkeltes behov.
- Og opdrage og integrere børnene til at blive en del af og kunne indgå i det danske samfund.
- Hvad har målgruppen brug for af støtte?
Målgruppen har brug for støtte til sproglig udvikling og opdragelse ud fra de danske normer og værdier.
- Og hvad skal pædagogen udvikle?
Pædagogen skal udvikle respekt og have forståelse for den anden kultur og kulturforskelle der kunne opstå i dagtilbuddet.
4. Hvordan oplever målgruppen de tilbud de er tilknyttet (her dagtilbud)?
- Hvad siger og oplever målgruppen?
Vi havde en fornemmelse af, at børnene trives i begge dagtilbud. Ud fra vores observationer var der ingen der mistrives. Vi spurgte dog ikke konkret ind til dette spørgsmål.
- Hvad siger og oplever pædagogen?
København: Pædagogerne synes, at det var spændende at arbejde i dagtilbuddet, netop fordi der var så mange forskellige kulturer, og de fik dermed også et større indblik i de kulturer, der var repræsenteret i dagtilbuddet.
Specielt i Randers var det vigtigt for personalet, at man kunne have det sjovt med hinanden, i form af sort humor, for at gøre hverdagen sjovere og ”lettere” at komme igennem.
5. Beskriv hvordan og i hvilken grad at målgruppen indgår i de 4 typer af arenaer for praktisk deltagelse/praksisfællesskaber. - Hvilken betydning har praksisfællesskaberne for målgruppens dannelse?
- Tilhørsfællesskab:
Halil: Hans sociale kompetencer var i grove træk ikke eksisterende, og han deltog ikke i fællesskabet og indgik ikke i positive relationer med de andre børn. Pædagogerne havde mere eller mindre opgivet ham, og ekskluderede ham fra resten af målgruppen, hvis ikke han gjorde, som der blev forventet. Halil havde erfaret at negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.
- Værdifællesskab
I begge dagtilbud mødte børnene dagligt andre kulturer og pædagogerne gjorde meget ud af at fortælle børnene om de andre kulturer, der er i dagtilbuddet.
De havde bl.a. en souvenirkasse, hvor ting fra forskellige kulturer var samlet i, og hvor børnene havde mulighed for at fortælle om deres hjemland eller andre lande de har besøgt.
- Arbejdsfællesskab:
De tog hensyn til børnenes forskelligheder og til deres individuelle kompetencer. De arbejder på at styrke børnenes sprogtilegnelse ved at danne læsegrupper.
- Medborgerfællesskab:
De havde alle sammen ret til at have deres egen mening og de fik medbestemmelse. Hjælpe med daglige pligter, og lære demokratiske værdier, bl.a. kø-kultur.
Udarbejdet af os alle fire ...
Da vi havde fundet den rigtige dør, snakkede vi med souschefen, som også gav os en rundvisning i hele dagtilbuddet. Rundvisningen gjorde os dog endnu mere forvirret, da der var mange lange gange og mange døre. - Dagtilbuddet er desuden delt op i to tårne. Tilhørende dagtilbuddet er der også en legeplads med gynger, en sandkasse, muligheder for at cykle og løbe rundt.
