Gruppearbejde med Case

Case:

Marie og Halime er begge 3 år, og de startede begge i dagtilbuddet Følfod for 3 måneder siden. Marie er enebarn, og bor sammen med sine forældre i et større byhus. Maries mor er socialrådgiver og far er læge; de har valgt Følfod fordi der lægges vægt på udeaktiviteter. Halime bor sammen med sine 3 større søskende og sin mor og far i lejlighed. Mor og far har ingen uddannelse, som de kan bruge i Danmark, og har derfor været uden arbejde det meste af tiden, i de ca. 5 år de har været i Danmark. Halimes far går for tiden til psykriatisk behandling for depression og tvangstanker. Han har været ret voldelig overfor Halimes mor og børnene, og de har i en periode boet på krisecenter. Halimes mor er for tiden i arbejdsprøvning, og socialforvaltningen har foranlediget, at Halime skal komme i Følfod; det er svært for Halimes mor at få børnene op og i skole og dagtilbud, derfor kommer der hver morgen en social- og sundhedsassistent, der hjælper med at få børnene i tøjet og give dem morgenmad, inden alle skal ud af døren. I Følfod har man 3 måneders forældresamtaler, og pædagogen Lis forbereder møderne med de to pigers forældre. Marie stortrives, medens der allerede er en vis bekymring for Halime. Pædagogerne synes ikke, hun har en god kontakt til børnegruppen.

Problemformulering: Hvordan kan man som pædagog støtte op omkring tosprogede børns inklusion i en børnegruppe?

Brainstorm:

Dagtilbudsloven/Serviceloven/Forældreansvarsloven/ Barnets reform

Inklusion/eksklusion

Fattigdom, opvækst og livsvilkår - sociale problemer

Social arv

kulturforskelle/forforståelse

Dagtilbudsloven:

§ 1 punkt 1, 2 og 3

1) Formålet med denne lov er først og fremmest at fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring.

2) Derudover er det også bestemt at man skal give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud, så familien kan tilrettelægge familie- og arbejdslivet efter behov og ønsker.

3) Dagtilbuddet skal forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.

§ 7 stk. 2, 3 og 4: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

stk.3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

stk.4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som et led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende føllesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

§ 8 stk.2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:

Alsidig personlig udvikling.

Sociale kompetencer.

Sproglig udvikling.

Krop og bevægelse.

Naturen og naturfænomener.

Kulturelle udtryksformer og værdier.

Serviceloven:

§ 1 stk. 2: Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

§ 46: Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme mligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

Barnets reform:

§ 49a - Underretning: Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.

Forældreansvarsloven:

§ 2 Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.

stk.2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.

Inklusion/Eksklusion:

Observationer af børnegrupper

Pædagogiske processer, der har til formål at inkludere børn med anden etnisk baggrund. f.eks. via leg, da et fælles tredje skabes.

Fattigdom: Efter at have læst casen igennem og knyttet noget teori dertil, må man gå ud fra, at familien lever op til en af de tre fattigdomsdefinitioner, hvor af vores bud er relativ fattigdom.

Social arv: Pædagogerne skal være med til at forhindre negativ social arv, og derved sikre

en nemmere tilgang til uddannelse

samt at give barnet støtte til at skabe positive relationer og leg med de andre børn, hvis det har sociale problemer.

Kulturforskelle og forforståelser: Vi har nogle forforståelser for den kultur, børnene med en anden etnisk baggrund vokser op i og lever i:

Sprogbarriere i forhold til forældresamtaler.

Manden er overhovedet i familien, og det er derfor ham der svarer pædagogen.

Kvinden er som oftest undertrykt.

Skrevet af os alle fire . . .