Sider

onsdag den 30. marts 2011

Referat af filmen "Konfrontation"

Filmen handler om 6 unge drenge fra Nordjylland, der skal tilbringe en weekend i selskab med 6 unge drenge med anden etnisk baggrund.
Pædagogerne vil hjælpe de unge mennesker til at danne relationer på tværs af kulturerne, og til at få et indblik i hinandens kulturelle baggrund. De håber desuden, at drengene ved mødet vil opleve, at deres forforståelse af hinanden bliver rykket.

De danske drenge ser dem med anden etnisk baggrund, som nogen, der ikke kan lave andet end kriminalitet i form af tyveri og vold.

Drengene med anden etnisk baggrund ser de danske drenge som nogen bonderøve, der ikke går op i deres udseende og nogen, der er svære at snakke med.

Drengene ankommer til det sted, hvor de sammen skal tilbringe weekenden. De samles alle i fællesrummet, hvor pædagogerne fortæller drengene, hvorfor de er der, og hvad der videre skal ske.

Drengene fra Nordjylland og drengene med anden etnisk baggrund sidder i grupper ved hver deres borde. Ingen af grupperne er interesseret i at kontakte hinanden, fordi de er forskellige (udseende og forforståelser).
Dog bryder en af drengene med anden etnisk baggrund endelig isen og kontakter drengene fra Nordjylland. Han går hen til deres bord, sætter sig ned og begynder at spørge ind til deres liv. Drengene fra Nordjylland tager godt imod ham og inkluderer ham i fællesskabet ved at svare på hans spørgsmål, men kun for en kort stund. De danske drenge begynder dog hurtigt at snakke indbyrdes med hinanden, og ekskluderer derved igen drengen med anden etnisk baggrund.

Pædagogerne observere, at drengene ikke tør bryde isen. De beslutter sig derfor for at gå forrest og igangsætte nogle samarbejdsopgaver og diskussionsopgaver, som derved skal hjælpe drengene til at snakke sammen på tværs af grupperne.

Drengene får til opgave at gå sammen to og to (en dansk dreng og en dreng med anden etnisk baggrund) for at interviewe hinanden omkring baggrund, hobbyer m.m.

Isen brydes langsomt og drengene begynder nu at kunne kommunikere med hinanden på tomandshånd, hvilket går fint. Kommunikationen brister dog, hvis der kommer flere ind i samtalen og det hele ender i tumult.

Begge grupper protesterer, da de senere får at vide, at de skal sove sammen i blandede grupper. Det er nyt for dem alle, og de finder det meget utrygt.

En af drengene med anden etnisk baggrund fortæller, at mange fra hans kultur gerne vil snakke med danskerne, men at de føler sig utrygge og set ned på af danskerne. Desuden fortæller han også, at de gerne vil integreres i det danske samfund, men at der opstår problemer ligeså snart de søger arbejde. Der bliver ofte stillet spørgsmål til, hvor de bor henne, og hvis de bor i en ghetto, så bliver de som oftest afvist på arbejdsmarkedet.

De kan også få problemer med at finde en dansk kæreste og med at få sig en uddannelse.

Derudover fortæller han, hvordan man som indvandre kan blive stemplet som landsforræder af familie og venner, hvis man bliver "for dansk". Med det menes der at tage en lang videregående uddannelse, have danske venner osv.

Gennem hele dokumentaren bliver deres fordomme rykket, og de to grupper ender med at kunne se mange fordele ved hinanden. De lærer at acceptere hinandens forskelligheder samtidig med, at de også har fået øjenene op for, at de to drenge grupper er mere ens, end de hver især havde forventet.

mandag den 28. marts 2011

"Inklusionens pædagogik" kap. 1-3

Vi har i pædagogik læst kapitel 1-3 i bogen "Inklusionens pædagogik". Som en opgave til det læste materiale skulle vi arbejde med nogle arbejdsspørgsmål vedrørende vores feltarbejde.

Lav en beskrivelse af: Hvad I kan bruge i kap. 1-3 til jeres feltarbejde?

1. Inkluderende menneskesyn:
Vi vil bl.a. arbejde ud fra et inkluderende menneskesyn, da vi vil have mere fokus på at integrere og inkludere tosprogede børn i et dansk dagtilbud 3-6år.

2. En god start til alle børn:
Vi vil have rapporten "En god start til alle børn", udarbejdet af Socialministeriet, i baghovedet, når vi påbegynder vores feltarbejde i dagtilbuddene, for at undersøge, om de lever op til kravene om at sikre en tidlig indsats, for på denne måde at være med til at skabe/sikre bedre vilkår for de tosprogede børns udvikling og videre muligheder for uddannelse og for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet.

3. Sociale arenaer:
Børn begår sig dagligt i mange forskellige sociale arenaer, og de skal derfor forholde sig til de forskellige normer og værdier, der findes i arenaerne. Barnet deltager i mange relationer og har derved også mange forskellige roller - f.eks. i hjemmet, i dagtilbuddet, i fodboldklubben osv. De sociale arenaer er med til at skabe barnets identitet.

4. Differentierede fællesskaber:
Opstår der i en inklusion eller eksklusion i børnegruppen, når pædagogerne arbejder med at integrere de tosprogede børn i dagtilbuddet?

5. Vidensdeling:
Integrationsperspektivet / Inklusionsperspektivet.
Når der arbejdes ud fra integrationsperspektivet, har pædagogerne fokus på individdet. Hvis de derimod arbejder ud fra inklusionsperspektivet, har pædagogerne fokus på barnets hele sociale miljø og de fællesskaber, som de indgår i. Vi vil derfor gerne finde ud af, hvordan dagtilbuddene arbejder med disse to perspektiver i forhold til de tosprogede børn.

Vi vil undersøge disse ting via daglige observationer i dagtilbuddet. Desuden vil vi lave nogle børneinterview, og interviewe de pædagoger og forældre, der er tilknyttet til dagtilbuddet. Inden feltarbejdets start vil vi studere vores målgruppe og finde den teori, der er relevant i forhold til vores emne/overordnede tema i bøger, internettet mm.


Udarbejdet af os alle fire

søndag den 27. marts 2011

"Inklusionens pædagogik" side 26-35

Vi har i pædagogik læst kapitel 1-3 i bogen "Inklusionens pædagogik". Som en opgave til det læste materiale, fik hver tema 3 gruppe tildelt nogle sider, som vi skulle arbejde med og undervise de resterende grupper i. Vi skulle arbejde med side 26-35 fra kapitel 1. Overskrifterne fra vores power point præsentation kan ses nedenfor:

Forord:
- Betingelser for inklusionsprojekter - Arbejde på tværs af sektorer og forvaltninger

Betingelser:
- Inklusion - et retsprincip - Inklusion i de pædagogiske læreplaner
- Tre grunde til et internationalt princip:
1. Politisk interesse
2. Økonomisk interesse
3. Pædagogisk interesse

En kommunal børne- og ungepolitik med inklusion som målsætning:
- Inklusionsprojekter kræver politisk opbakning, for at kunne forandre

Forvaltninger der bygger bro mellem det almene- og det særlige:
- En klinisk og kontekstuel forståelse - Integrationsperspektiv - Inklusionsperspektiv - Vidensdeling mellem almen- og specialpædagoger bliver et omdrejningspunkt

Dagtilbud med en inkluderende kultur:
- Hvad kendetegner et dagtilbud, der har udviklet en inkluderende kultur?
- Kendetegn, der siger noget om, på hvilken måde og i hvilket omfang, de pædagogiske aktiviteter bidrager til øget inklusion

Pædagoger med viden om egen praksis:
- Inklusionsprojekter - Inklusion er ikke en metode til problemløsning - Pædagogers viden ved deltagelse i disse projekter

Udarbejdet af os alle fire ...

torsdag den 10. marts 2011

Film: Lysets Hjerte

Præsentation:

Filmen handler om en grønlandsk familie og de problemer de kæmper med efter at deres ældste søn får et raserianfald, og dræber flere andre mennesker og sig selv. Hans far (Rasmus) kæmper allerede med arbejdsløshed og alkoholmisbrug, og bestemmer sig for at flytte fra byen. Han tager den jagttur han har drømt om længe, og får undervejs hjælp af en eneboer til at forstå hans egen fortid.

Spørgsmål og svar til filmen:

  • Hvad er de vigtigste erkendelser i filmen?

Rasmus oplever traume og skyld i forbindelse med sin barndom, da faderen vil have, at de skal leve som danskere, og han selv vil holde fast i sin grønlandske kultur. Rasmus og den ene søn foragter hinanden, fordi sønnen, ligesom Rasmus´ egen far, vil leve efter den danske kultur. Han kæmper for ikke at miste sine nærmeste, og han beslutter sig derfor for at tage ansvar i form af at fange føde til sin familie. Rasmus erkender også under sin rejse, at han er uduelig og at han er en dårlig mand og far.

  • Hvad har filmen og teksten bidraget til i forhold til feltarbejdet?

Filmen bidrager til, at man indser, at hvert individ er forskelligt. Man skal acceptere ogrespektere, at man har forskellige kulturer og derved også holdninger og meninger, som man ikke skal forsøge at lave om på. I forhold til feltatbejdet mener vi, at det er en god idé at have en forforståelse for den udvalgte målgruppes kultur, normer og værdier, og tilpasse vores spørgsmål derefter, for ikke at støde nogen.

  • Hvordan kan i mere forstå begrebet "identitet" i forhold til feltarbejdet?

* Kulturforskelle

* Negativ/Splittet identitet - i de dagtilbud, som vi skal besøge, mødes forskellige kulturer og man kan opleve at skulle tage stilling til, hvilken kultur man vil "tilhøre".

Skrevet af os alle fire

tirsdag den 8. marts 2011

Film: På opdagelse i Amazonas



Præsentation af filmen:

Tag med Bruce Parry på en betagende rejse fra Amazonasflodens udspring dybt inde i de peruvianske Andesbjerge til dens brede udmunding på Brasiliens atlanterhavskyst.


De indfødte stammers jagtområde bliver ødelagt og deres traditionelle måde at leve på er hårdt truet.
Bruce rejser mere end 10.000 km - til fods, i små flyvemaskiner og i både - for at bo sammen med disse stammer, som lever stille og roligt under regnskovens trætoppe.
Han lever sig ind i deres liv og afslører, hvordan de bliver pårvirket af verden omkring dem.

Spørgsmål/svar til filmen:

* Diskuter de metoder, der anvendes i serien om Amazonas.

Bruce Parry er imødekommende overfor Achuarfolket og deres kultur. Han tager de udfordringer op, som han bliver stillet overfor undervejs, og deltager aktivt i deres ritualer på ligefod med stammens indbyggere. Det giver ham derved også en større viden om Achuarfolkets liv samtidig med, at han på egen krop mærker, hvad de gennemgår hver dag. Achuarfolkets tro er meget stærk. Man oplever bl.a. at de hver morgen skal drikke en bryg, som udrenser kroppen og giver kræfter til dagens arbejde - dog med den konsekvens, at det hele skal kastes op igen. Desuden er der en stærkere bryg, som de skal drikke 4 liter af, af gangen, for i deres søvn, at kunne fremkalde drømmesyn og holde onde ånder væk.
Achuarfolket ser de hvide mennesker som fjender, fordi de tror, at hvide vil slå deres folk ihjel. Bruce skal derfor bevise overfor dem, at han udelukkende vil undersøge deres kultur, ved at vinde deres tillid.


Metoder:

* Han deltager aktivt i gruppens arbejdsopgaver og ritualer = Har og udviser stor interesse for deres kultur

* Han er imødekommende

* Han viser dem og deres kultur respekt

* Han er undersøgende og spørgende


* Reflekter over fordele og ulemper ved disse.

Fordele:

* Større viden om stammen og kulturen

* Gensidig imødekommenhed

* Flere uddybende svar på interessespørgsmål


Ulemper:

* Udsætter sin krop for fysiske og psykiske anstrengelser og uvante situationer

* Oplever frustrationer, når mål/ønsker ikke indfries (drømmesyn)

* Fejl i kommunikationen kan skabe misforståelser og få konsekvenser for hans liv


* Er der nogen overvejelser/indtryk I kan anvende til jeres feltarbejde?

Vi vil:

* have en positiv tilgang til informanterne

* være lyttende og have forståelse for deres situation - professionelt nærvær

* studere målgruppen inden feltarbejdets begyndelse

* informere målgruppen om formålet med vores feltarbejde, og om deres anonymitet i forhold til vores tavshedspligt.

Skrevet af os alle fire

Byvandring

Vi blev sendt på en byvandring i Randers midtby,
hvor vi skulle se på og tage nogle billeder af den kultur,
der præger byen, og som samtidig tiltaler byens
børn, unge og ældre.
Vinduet i Niels Ebbensens hus forbindes med en gammel skrøne.
"Hvis vinduet bliver lukket, kan Grev Gert ikke komme ud og gården brændes ned."
Denne skrøne hører til Randers' historie, som mange ældre er bekendte med.
Nogle børn og unge bliver dog også i forbindelse med historietimer mm. gjort
bekendt med denne skrøne, samt dens betydning.


Regnskoven har været med til at sætte Randers på Verdenskortet.
Turister kommer fra hele verden, for at se den tropiske regnskov,
hvorimod den nu er blevet en "almindelig" del af randrusianernes hverdag.
Regnskoven afholder forskellige arrangementer, som rækker ud til
alle byens borgere, børn som ældre.

Østervold er et samlingspunkt for børn, unge og ældre.
Mange folk benytter kun denne gade til at komme fra A-B og glemmer,
at Østervold bliver benyttet til at afholde diverse aktiviteter og arrangementer
hele året rundt. F.eks. markedsdage, juletræssalg,
musikindslag, udsmykning af gadens træer afhængig af årstiden.

Skrevet af os alle fire